Skuldersmerter
Formålet med denne hjemmeside er hjælpe dig med dine smerter*. Vi vil give dig mere information omkring hvad skuldersmerter er, hvordan det kan behandles og meget mere.
Skuldersmerter
Formålet med denne hjemmeside er hjælpe dig med dine smerter*. Vi vil give dig mere information omkring hvad skuldersmerter er, hvordan det kan behandles og meget mere.
Vil du vide mere om hvordan du skal læse og forstå hjemmesiden? Så se vores læsevejledning hvor du kan få viden om hvordan du læser hjemmesiden og hvordan den er blevet udviklet. Vil du have hjemmesiden læst højt skal du trykke HER.
Denne hjemmeside er IKKE lavet til dig der har enten:
- Frossen skulder
- Slidgigt
- Skuldersmerter, der skyldes et slag eller en ulykke, og som har ført til tab af bevægelse eller styrke.
MEN du er velkommen til at læse med da der måske er nogle af tingene der kan være brugbare.
⚠️ Hvis du ikke har talt med en sundhedsprofessionel om dine skuldersmerter, eller hvis du er usikker på årsagen til smerterne, bør du kontakte en professionel.
Hvem er denne hjemmeside for?
Denne hjemmeside er til dig, der har skuldersmerter, som ikke skyldes et slag eller en ulykke. Smerterne kan komme fra området lige over dit skulderled. Smerter fra dette område har haft mange navne igennem tiden, men kaldes i dag subakromielt smertesyndrom, forkortet SAPS og det er den mest almindelige årsag til skuldersmerter.
Vil du gerne læse den nyeste viden om hvorfor du har ondt, så læs mere her
Vil du gerne læse om dine muligheder for behandling af dine smerter, så læs her
Denne hjemmeside har til opgave at give dig et overordnet og nuanceret billede af den viden vi har i dag omkring dine smerter. Der skal fortsat meget mere forskning til før vi ved alt. Derfor har vi forsøgt at give et hvert afsnit en score imellem meget lav-høj, med det formål at understrege hvor sikre vi er på den viden vi har samt at fortælle om de eventuelle ubekendte der findes. Du kan nemt navigere i de forskellige menuer ved at klikke på selve menuen.
| Graduering | Betydning | Symbol |
| Høj | Der er stor tillid til, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. | ⭐⭐⭐⭐ |
| Moderat | Der er moderat tillid til den estimerede effekt: Den sande effekt vil sandsynligvis være tæt på den estimerede effekt, men der er en mulighed for, at den er væsentligt forskellig. | ⭐ ⭐ ⭐ |
| Lav | Der er begrænset tillid til den estimerede effekt: Den sande effekt kan være væsentligt forskellig fra den estimerede effekt. | ⭐ ⭐ |
| Meget Lav | Der er meget lidt tillid til den estimerede effekt: Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt forskellig fra den estimerede effekt. | ⭐ |
Tilpasset og oversat til dansk fra Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation (GRADE) (ref).
I det subakromielle rum (se billede) findes små muskler og sener samt slimsække. SAPS kan være forbundet med problemer i senerne (fx betændelse eller skader). Senerne hjælper med at bevæge skulderen. Slimsækkene, fungerer som små puder, der mindsker friktion og gør det lettere at bevæge skulderen.
Smerten mærkes ofte omkring skulderen og kan i nogle tilfælde stråle ned i armen. Det kan gøre det svært at udføre dagligdags opgaver som at løfte armen over hovedet (fx vaske hår). Det kan også gøre det svært at arbejde, især hvis man har et stillesiddende job.
Dette værktøj er ikke til dig, der har:
- Frossen skulder
- Slidgigt
- Skuldersmerter, der skyldes et slag eller en ulykke, og som har ført til tab af bevægelse eller styrke.
Hvis du ikke har talt med en sundhedsprofessionel om dine skuldersmerter, eller hvis du er usikker på årsagen til smerterne, bør du kontakte en professionel.
Oplysningerne på denne side er en fortolkning baseret på Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for behandling af subakromielt smertesyndrom i skulderen fra 2021.
Når du søger hjælp for skuldersmerter, kan forløbet se nogenlunde sådan ud:
- Start: Din egen læge
Din læge vil typisk være din første kontakt. Lægen vil høre om dine symptomer og undersøge din skulder for at vurdere, hvordan du bedst kommer videre. - Mulige næste skridt: Træning og fysioterapi
I mange tilfælde anbefaler lægen træning som første behandling. Nogle patienter bliver henvist til en fysioterapeut, som kan tilpasse et træningsprogram. - Opfølgning
Efter en periode vil der som regel være en vurdering af, hvordan det går. Det kan være hos din læge eller fysioterapeut. - Yderligere vurdering (hvis nødvendigt)
Hvis skuldersmerterne fortsætter trods behandling, kan det være relevant med en vurdering hos en speciallæge (ortopædkirurg). Det vil lægen tage stilling til sammen med dig. - Billeddiagnostik (i særlige tilfælde)
Nogle gange kan billeddiagnostik som røntgen, ultralyd eller MR være nødvendigt for at få et bedre billede af skulderens tilstand. Dette vurderes altid individuelt. - Andre muligheder i forløbet
I nogle tilfælde kan der være behov for supplerende støtte fra andre sundhedsprofessionelle.Det afhænger af din situation og vurderes sammen med din læge.
Eksempler kan være:
-
- Psykolog:
Hvis dine skuldersmerter påvirker din livskvalitet, humør eller søvn meget, kan det være relevant at få støtte til håndtering af smerter og belastninger i hverdagen. - Ergoterapeut:
Hvis skuldersmerterne gør det svært at klare dagligdags aktiviteter som arbejde, madlavning eller personlig pleje, kan en ergoterapeut hjælpe med råd, øvelser og tilpasning af hverdagen. - Kiropraktor:
Nogle patienter vælger at opsøge en kiropraktor for undersøgelse og vejledning om skuldersmerter. Kiropraktorer kan stille en diagnose og give behandlingsforslag, og nogle arbejder tæt sammen med andre sundhedsprofessionelle.
- Psykolog:
Almen praktiserende læge (praktiserende læge)
- Første kontaktpunkt i sundhedssystemet. Vurderer symptomer, iværksætter basisudredning, ordinerer billeddiagnostik og henviser videre ved behov.
Fysioterapeut
- Udfører fysisk undersøgelse, diagnosticerer funktionelle problemer og planlægger genoptræningsforløb.
Kiropraktor
- Udfører fysisk undersøgelse, diagnosticerer funktionelle problemer og planlægger genoptræningsforløb. Fokus på ledmobilisering og kropsholdning. Kan også henvise til billeddiagnostik.
Ortopædkirurg
- Speciallæge i kirurgisk og ikke-kirurgisk behandling af bevægeapparatet. Vurderer behov for operation (fx rotatorcuff-reparation, impingement-dekompression, stabiliserende kirurgi).
Radiolog
- Speciallæge i billeddiagnostik (røntgen, ultralyd, MR). Tolkning af billedmateriale og udførelse af fx ultralydsvejledte injektioner.
Reumatolog
- Speciallæge i led- og bindevævssygdomme. Relevant ved mistanke om inflammatoriske årsager til skuldersmerter (fx polymyalgia rheumatica, reumatoid artrit).
Ergoterapeut
- Hjælper patienter med at genvinde funktion i hverdagen. Kan vejlede i aktivitetsmodifikation, brug af hjælpemidler og tilpasning af arbejdsplads.
Smertelæge / Tværfagligt smertecenter
- Involveres ved kroniske eller komplekse smerteproblemer. Kan tilbyde medicinsk behandling, psykologisk støtte og koordination.
Psykolog / sundhedspsykolog
- Relevant ved langvarige smerter, frygt-undgåelsesadfærd eller depression relateret til funktionsnedsættelse. Kan arbejde med copingstrategier og smertehåndtering.
Beslutningshjælp
- Denne guide hjælper dig med at træffe valg, der passer til dine behov og værdier. Den kan bruges, når du står over for et vigtigt valg og er usikker på, hvad der er bedst for dig. Guiden giver dig overblik over dine muligheder, fordele og ulemper, så du kan føle dig mere sikker i din beslutning.
Denne guide hjælper dig med at træffe valg, der passer til dine behov og værdier. Den kan bruges, når du står over for et vigtigt valg og er usikker på, hvad der er bedst for dig. Guiden giver dig overblik over dine muligheder, fordele og ulemper, så du kan føle dig mere sikker i din beslutning. Denne version kan ikke udfyldes, du kan finde den fulde version her.
- Har jeg tænkt over min situation, før jeg vælger en behandling (som alder, hvor meget smerte jeg har, hvad jeg laver på arbejdet, eller om jeg passer andre)?
- Hvilken behandling passer bedst til mig og min situation?
- Hvorfor har jeg brug for behandling?
- Hvad vil jeg gerne opnå med behandling?
- Hvordan har jeg det, hvis jeg ikke når mine mål?
- Hvad sker der, hvis jeg ikke gør noget?
- Forstår jeg nok om min situation og de fordele og ulemper ved behandlingen? Hvad har jeg brug for at få forklaret
Dette værktøj hjælper dig og dine sundhedspersoner (som læge, sygeplejerske, fysioterapeut eller kiropraktor) med at finde den bedste behandling for dig. Behandlingen tager udgangspunkt i, hvordan du har det, og hvad der passer bedst til din situation. Dine sundhedspersoner vil hjælpe dig med at vælge det rigtige.
- Du kan få hjælp til dine skuldersmerter fra en fysioterapeut, kiropraktor, læge eller sygeplejerske.
- Du vil få råd og støtte, som passer til dine behov. Dette kan handle om, hvordan du håndterer smerter, hvad der forårsager dem, og hvordan du kan justere dine daglige aktiviteter.
- Du kan også få en brochure med information om din skulder og øvelser, du kan lave derhjemme.
Fordele:
- Behandling kan starte hurtigt.
- Du behøver ikke sygemelding og kan stadig arbejde og lave aktiviteter.
- Behandlingen tilpasses dine behov.
Ulemper:
- Du skal afsætte tid til at mødes med en sundhedsprofessionel (som en læge eller fysioterapeut).
- Det er usikkert, hvornår dine smerter bliver bedre.
Praktiske forhold:
- Tilbydes af fysioterapeuter, sygeplejersker og læger.
Resultater bivirkninger af råd og vejledning?
- Et planlagt træningsforløb, hvor der regelmæssigt skal vurderes, om øvelserne virker.
- Øvelsesprogrammet kan foregå med en fysioterapeut, i grupper, eller som bassintræning. Når du har fået en introduktion, kan du også lave træningen derhjemme.
- En sundhedsprofessionel, som en fysioterapeut, kan give dig vejledning.
- Du kan træne med forskellige redskaber som vægte og elastikker.
- Træningen skal laves mindst 2 gange om ugen i mindst 3 måneder for at styrke skulderens muskler.
- Dine smerter kan være der under træningen eller blive lidt værre lige efter.
Fordele:
- Kort ventetid før behandlingen kan starte.
- Du får øvelser, som du kan lave derhjemme.
- Du kan være med i gruppetræning, som giver mulighed for socialt samvær.
- Du behøver ikke sygemelding og kan stadig arbejde og lave aktiviteter.
Ulemper:
- Du skal afsætte tid til møder med en sundhedsprofessionel (som fysioterapeut).
- Du kan få lette smerter under eller efter træning.
Praktiske forhold:
- Tilbydes af fysioterapeuter.
- Der kan være økonomiske omkostninger, f.eks. til træning hos en fysioterapeut, træningsudstyr eller fitnesscenter.
Resultater og bivirkninger af øvelsesprogram?
Forbedring af smerter og funktion:
- 3 måneder efter: 76 ud af 100 fik det bedre.
- 12 måneder efter: 83 ud af 100 fik det bedre.
Nye muskelsmerter:
- Nogle fik muskelsmerter i skulderen den første uge efter behandlingen.
Alvorlige bivirkninger:
- Der var ingen alvorlige bivirkninger ved behandlingen.
Tilfredshed:
- Efter 4 måneder var 54 ud af 100 tilfredse med behandlingen.
- Et planlagt træningsforløb, hvor der regelmæssigt skal vurderes, om øvelserne virker.
- Øvelsesprogrammet kan foregå med en fysioterapeut, i grupper, eller som bassintræning. Når du har fået en introduktion, kan du også lave træningen derhjemme.
- En sundhedsprofessionel, som en fysioterapeut, kan give dig vejledning.
- Du kan træne med forskellige redskaber som vægte og elastikker.
- Træningen skal laves mindst 2 gange om ugen i mindst 3 måneder for at styrke skulderens muskler.
- Dine smerter kan være der under træningen eller blive lidt værre lige efter.
Fordele:
- Kort ventetid før behandlingen kan starte.
- Du får øvelser, som du kan lave derhjemme.
- Du kan være med i gruppetræning, som giver mulighed for socialt samvær.
- Du behøver ikke sygemelding og kan stadig arbejde og lave aktiviteter.
Ulemper:
- Du skal afsætte tid til møder med en sundhedsprofessionel (som fysioterapeut).
- Du kan få lette smerter under eller efter træning.
Praktiske forhold:
- Tilbydes af fysioterapeuter.
- Der kan være økonomiske omkostninger, f.eks. til træning hos en fysioterapeut, træningsudstyr eller fitnesscenter.
Resultater og bivirkninger af øvelsesprogram?
Forbedring af smerter og funktion:
- 3 måneder efter: 76 ud af 100 fik det bedre.
- 12 måneder efter: 83 ud af 100 fik det bedre.
Nye muskelsmerter:
- Nogle fik muskelsmerter i skulderen den første uge efter behandlingen.
Alvorlige bivirkninger:
- Der var ingen alvorlige bivirkninger ved behandlingen.
Tilfredshed:
- Efter 4 måneder var 54 ud af 100 tilfredse med behandlingen.
- Smertestillende piller eller cremer, f.eks. Ibuprofen, Ipren, Panodil eller Pamol.
- Bruges til kortvarig lindring af smerter (maks. 14 dage ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger).
- Brug NSAID i lav dosis og i kort tid.
- Bør kun bruges efter aftale med en læge eller farmaceut.
- Hvis du bruger medicinen længere tid end anbefalet, skal du tale med din læge.
Fordele:
- Kan tages derhjemme.
- Kræver ikke sygemelding og du kan fortsætte med arbejde og fritidsaktiviteter.
- Hurtig lindring af smerter.
Ulemper:
- Du skal afsætte tid til at tale med lægen, hvis du har brug for en recept (kan også gøres online).
- Du kan få brug for ekstra medicin, hvis du tager NSAID.
- Kun en midlertidig løsning.
Praktiske forhold:
- Følg lægens råd, medicinen bruges i op til 14 dage.
- Medicinen skal købes, og der kan være behov for en recept.
Resultater og bivirkninger af medicin?
Forbedring efter 1 uge:
- 76/100 personer vurderede forbedring efter 1 uge.
Bivirkninger:
- 3/100 fik midlertidige bivirkninger som mavesmerter, diarré, kvalme, hovedpine og svimmelhed.
Alvorlige bivirkninger:
- Der var ingen alvorlige bivirkninger ved brug i op til 14 dage.
- Der er en lille risiko for mavesår.
- Brug af medicinen i lang tid kan give alvorlige mave- eller hjerteproblemer.
- Du kan få en indsprøjtning af binyrebarkhormon (kortikosteroid) i skulderen af en læge.
- Injektionen mindsker irritation og giver smertelindring i 6-8 uger.
- Der kan være behov for 1-3 injektioner med 4-8 uger imellem.
Fordele:
- Lindrer symptomer i op til 8 uger.
- Kræver ikke sygemelding, så du kan fortsætte med arbejde og fritidsaktiviteter.
Ulemper:
- Der kan være lang ventetid, og det kan kræve henvisning til en speciallæge.
- Du skal bruge tid på at gå til konsultationer hos lægen.
- Du kan opleve mere smerte i op til 3 dage efter injektionen.
Praktiske forhold:
- Injektionen gives af en læge.
- Det er ikke sikkert, om du vil have brug for flere behandlinger.
Resultater og bivirkninger af injektion?
Forbedring efter injektion:
- 6 måneder efter: 30 ud af 100 personer fik det bedre.
- 12 måneder efter: 37 ud af 100 personer fik det bedre.
Bivirkninger:
- 40 ud af 100 personer fik milde bivirkninger som rødme, udslæt, hævelse og smerte ved injektionen. Disse bivirkninger varede i op til 3 måneder. 18% af personerne fik mere end en injektion.
Tilfredshed efter injektion:
- 6 måneder efter: 50 ud af 100 personer var tilfredse.
- 12 måneder efter: 52 ud af 100 personer var tilfredse.
Alvorlige bivirkninger:
- Der var ingen alvorlige bivirkninger.
- Du kan få en operation, hvis en ortopædkirurg vurderer, at det er nødvendigt. Vurderingen kan omfatte scanninger af skulderen.
- Du skal have haft symptomer i mindst 6 måneder og gennemgået et 3-måneders træningsforløb, før en operation er mulig.
- Operationen besluttes af dig og kirurgen sammen.
- Operationen sker under fuld bedøvelse, og kirurgen laver et snit ved skulderen. Den mest almindelige operation er en pladsudvidende operation, hvor kirurgen fjerner lidt knogle og måske løsner ledbånd eller fjerner en slimsæk.
- Efter operationen skal du træne i mindst 3 måneder.
Fordele:
- Kun dine symptomer bestemmer, hvor meget du kan bevæge dig efter operationen.
Ulemper:
- Der kan være lang ventetid.
- Smerterne kan blive værre efter operationen, især når du sover eller bevæger armen.
- Du skal være sygemeldt under og efter operationen. Du kan vende tilbage til arbejde, når du er klar.
Praktiske forhold:
- Operationen udføres af en ortopædkirurg efter grundig overvejelse.
- Forvent 3 måneders genoptræning.
- De fleste kan vende helt eller delvist tilbage til arbejde efter 4-6 uger og vil blive bedre i op til 1 år.
Resultater og bivirkninger af operation?
Forbedring:
- Efter 6 måneder fik 57 ud af 100 det bedre.
- Efter 12 måneder fik 72 ud af 100 det bedre.
Tilfredshed:
- Efter 6 måneder var 49 ud af 100 tilfredse med resultatet.
- Efter 12 måneder var 62 ud af 100 tilfredse.
Bivirkninger:
- 3 ud af 100 fik mindre bivirkninger.
- 1 ud af 100 fik alvorlige bivirkninger.
Vent og se:
Hvis du ikke vælger nogen behandling, kan smerterne måske blive mindre af sig selv med tiden.
Manuel terapi:
En fysioterapeut, kiropraktor eller osteopat kan behandle med hænderne. Det kan hjælpe med at lindre smerter og forbedre funktionen i de første 2-6 uger. Kan kombineres med træning.
Akupunktur:
Akupunktører, fysioterapeuter, læger eller kiropraktorer kan give akupunktur. Det kan lindre smerter i de første 2-6 uger. Akupunktur kan bruges sammen med træning, men der er ikke meget forskning på området.
Chokbølgeterapi:
Fysioterapeuter eller kiropraktorer kan give chokbølgeterapi. Det kan give lidt smertelindring, men forbedrer ikke funktionen meget.
Laser:
Fysioterapeuter, kiropraktorer eller massører kan give laserbehandling. Det kan give kortvarig lindring af smerter, men kun lille eller ingen forbedring af funktionen i op til 6 måneder. Der er ikke enighed om, hvor godt det virker.