Spring til indhold
ForsideForskning

Tværsektorielle akutte patientforløb

Det akutte sundhedsvæsen er i en rivende udvikling. Der iværksættes mange tiltag og laves nye organiseringer for at imødekomme et stort behov i befolkningen, men samtidig kan sundhedsvæsenet opleves som tiltagende fragmenteret fra et patientperspektiv.

Et akut forløb vil typisk bestå af flere kontakter på tværs af sektorer – og ofte med involvering af den primære sektor i form af egen læge eller lægevagten. Når de akutte forløb går på tværs af flere sektorer, er der risiko for tab af information, der ellers kunne understøtte patientens behandling.

Der er derfor et stigende behov for at sikre og understøtte kvaliteten af de akutte patientforløb på tværs af sektorer. Forskningsgruppen ’Tværsektorielle akutte patientforløb’ har derfor til formål at forske i patientforløb, der går på tværs af sektorer – med særligt fokus på de akutte patienter i og omkring almen praksis.

Vi ønsker at bidrage med evidensbaserede evalueringer af nye tiltag samt afprøvning af redskaber, der kan medvirke til mere sammenhængende forløb til fordel for patienterne.

For flere oplysninger kontakt gruppeansvarlig Morten Søvsø.

Gruppeansvarlig