CAM AAU

OptiYouth

Hvert år udvikler et stort antal unge smerter fra muskler og led. Smerterne har ofte en negativ effekt på deres fysiske aktivitetsniveau og muligheden for at deltage i sociale aktiviteter. Størstedelen af de unge med smerter fra muskler og led vil tage kontakt til deres praktiserende læge for at få råd og vejledning om, hvad de skal gøre.

Forskningsgruppen ”OptiYouth” forsker i at øge vores forståelse og behandling af unge med smerter fra muskler og led. Vores mål er at udføre implementerbar forskning af høj kvalitet i samarbejde med almen praksis. Vi arbejder på at udvikle værktøjer, som kan understøtte almen praksis' håndtering af unge med smerter fra muskler og led, samt understøtte de unge og forældrenes evne til selv at tage hånd om smerterne. 

For flere oplysninger kontakt Michael Skovdal Rathleff.