CAM AAU

Behandling af patellofemorale smerter

 

 

 

 

Behandling af Patellofemorale smerter
- information til sundhedsprofessionelle

Denne hjemmeside beskriver resultaterne fra en større systematisk gennemgang af litteraturen. Studiet blev gennemført af et internationalt hold af forskere med målet om at identificere den mest effektive behandling af patellofemorale smerter. Det tog mere end 2 år at gennemføre studiet og blev finansieret af TrygFonden (tilskud ID 118547).

Resultaterne fra studiet er offentliggjort i British Journal of Sports Medicine - og er tilgængelige som open access: Find artiklen her. Den systematiske gennemgang af litteraturen (og dette websted) opdateres løbende i perioden fra 2020 og frem til december 2025. Opdateringen vil forestås af Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet. Hvis du er interesseret i at hjælpe med at holde denne side eller litteraturgennemgangen opdateret, bedes du kontakte Prof. Michael Skovdal Rathleff på misr@hst.aau.dk

Nedenfor finder du en kort beskrivelse af de vigtigste metoder bag studiet, resultaterne af studiet samt forslag til behandlingen af patellofemorale smerter. Formålet med hjemmesiden er at give inspiration til behandlingen af patellofemorale smerter og præsentere den nyeste, opdaterede viden. Behandlingen skal dog altid tilpasses den enkelte patient. Information som præsenteres her, er beregnet til brug af sundhedspersonale.

 

Kort beskrivelse af undersøgelsen

Formål

At undersøge den komparative effekt af alle behandlinger for patellofemorale smerter (PFP).
 

Metoder

Vi udførte en systematisk gennemgang af litteraturen via en følsom søgning i syv videnskabelige databaser, tre databaser med grå litteratur samt fire registre for igangværende kliniske studier. Vi inkluderede randomiserede kontrollerede forsøg, der evaluerede enhver form for behandling af PFP. Vi inkluderede studier, som anvendte ”global rating of change” samt smerteintensitet for at evaluere effekten af behandlingen. To uafhængige personer ekstraherede data fra de inkluderede studier og vurderede risikoen for bias med Risk of Bias Tool V.2. Gradering af evidens blev udført via GRADE.
 

Resultater

Vi inkluderede i alt 22 studier (med i alt 48 behandlingsarme). Heraf havde 10 (45%) en høj risiko for bias for deres primære resultat. De fleste sammenligninger blev vurderet til at have en lav til meget lav grad af evidens. Alle typer behandlinger var bedre end ”wait and see” efter 3 måneder. Uddannelse + træning + taping af knæskallen/mobilisering med eller uden fodindlæg var bedre end patientuddannelse alene. Efter 12 måneder var der ingen forskel mellem patientuddannelse og patientuddannelse + enhver kombination af træning, fodindlæg og taping af knæskallen.

Billedet nedenfor viser rangeringen af de forskellige behandlinger efter 3 måneder. Jo lavere værdi, jo mere sandsynligt er det at behandlingen vil gavne patienten. Fejllinjerne angiver et 95% credible interval, som understreger, at der er en vis usikkerhed forbundet med vores fund.

Rangeringen er som f�lger (laveste v�rdi til h�jeste) : 1. patientuddannelse + tr�ning + taping af kn�skal/mobilisering + fodindl�g. 2. patientuddannelse + tr�ning + taping af kn�skal/mobilisering. 3. Patientuddannelse + fodindl�g. 3. Tr�ning. 4. Patientuddannelse. 5. vent-og-se.

Implikationer for behandling af patellofemorale smerter

Retningslinjer for behandling af smerter i bevægeapparatet anbefaler ofte en vent-og-se-tilgang. Baseret på denne netværks-metaanalyse er vent-og-se den mindst effektive behandling på kort sigt. Man bør som minimum inkludere patientuddannelse ved første konsultation og potentielt tilføje træningsøvelser, fodindlæg eller taping af knæskallen/mobilisering, såfremt patienten og du er enige om tidsforbrug, omkostninger og fordele. Der var ingen evidens for, at en bestemt form for træning er bedre end en anden form for træning. Det anbefales, at patientpræferencer kan bruges til at hjælpe med at identificere relevante øvelser til patienten. Se konkrete eksempler på hofte- og knæøvelser og patientuddannelse nederst på denne side.

Træningsøvelser:

De fleste studier anvender en kombination af superviseret og usuperviseret træning af hofte og knæ. Hos nogle patienter vil det være tilstrækkeligt at vise dem nogle simple øvelser, som de kan lave derhjemme, mens andre patienter kan have gavn af en øvelsesinstruktion ved f.eks. en fysioterapeut. Generelt set anbefales det at kombinere øvelser for både knæ og hofte. Øvelserne skal gerne designes således, at de kan udføres i hjemmet uden behov for træningsmaskiner eller andet. Det anbefales, at patienten træner 2-3 gange om ugen med 2-3 forskellige øvelser, som hver udføres 3 gange (dvs. 3 sæt af hver øvelse) med i alt 10-12 gentagelser. Hver øvelse skal udføres så tilpas tungt, at patienten er udtrættet, når de har lavet 10-12 gentagelser. Det er ok at føle lidt ubehag eller smerte omkring knæet, når man træner, så længe det ikke bliver markant værre umiddelbart efter, eller næste morgen. Hvis smerterne blusser op, skal man bede patienten om at skære en øvelse fra, eller reducere belastningen.

Fodindlæg:

De fleste studier anvender præfabrikerede fodindlæg, hvor man kunne lave mindre tilretninger af indlægget. Det vigtigste under udarbejdelsen af fodindlæg er, at indlægget bliver tilpasset patienten, således patienten synes at indlægget er komfortabelt. Dette kan f.eks. være gennem tilretning af svangstøtten, hårdheden eller tilføjelse af ekstra kile. For inspiration til hvordan indlæggene kan tilpasses se dette link.

Taping af knæskallen:

Nogle gange kan taping af knæskallen være nyttig. Der findes mange forskellige måder at tape knæskallen på, og det bør være patientens respons (reduktion af smerter), som guider hvilken type taping, der bruges. Det anbefales, at patienten konsulterer en læge eller fysioterapeut, som kan hjælpe med at finde ud af, hvilken type tape de skal anvende. Denne video viser taping af knæskallen og kan hjælpe din patient med at forstå, hvordan taping af knæskallen ser ud, og hvordan det virker: se den, ved at klikke her.

 

Senest opdateret: November 2020

Looking for the english version of this page?
 

Click here